Foreningens Historie
|
Foreningen blev grundlagt på et stiftende møde på Jægerkroen 22.
maj 1948 og omfatter alle grundejere i Søsvinget, Søkrogen og
Søvangs Alle, samt Tranegilde Strandvej nr. 83, 85, 87 og 89,
Pileskovvej nr. 3, 5, 7, 9, 13, 17, 21 og 23 og Søvangen fra hhv.
nr. 29 og 34. 92 parceller i alt. Referat
fra mødet kan ses her. Foreningens formål var at varetage medlemmernes fælles interesser og i øvrigt virke for en god udvikling af bebyggelses- og forbindelsesforhold. De første love er ikke bevarede, men en revideret udgave fra 1951 kan ses her. I foreningens forhandlingsprotokoller kan udviklingen følges således: I årene op til 1945-1948 var der i vores område kun to huse. Det ene var salgskontor for et konsortium, der stod for salg af grunde. Grundene blev solgt og bebygget med sommerhuse, hvor 'københavnere' boede i sommermånederne. I løbet af årene kom der dog flere og flere helårshuse, og i 1960'erne udviklede området sig for alvor hen imod helårsbeboelse. Den første formand var pensioneret politibetjent Peter Nielsen Siden har følgende været formænd, fra 1949 Thomas Pærhøj 1951 E. Wittus 1957 Kaj Laursen 1963 Orla Berg 1973 Per Madsen 1999 Rene Christensen 2009 Per Madsen 2019 Poul Jeritslev
De første aktiviteter, der optog foreningen var vedligeholdelse og forbedring af vejene, etablering af en bade- og bådebro samt etablering af et vandværk, som kunne forsyne foreningens medlemmer med rindende vand.
Der blev i 1949 bygget et pumpehus med en pumpe. Herfra blev lagt en ledning ad Søvangs Alle med et antal tappesteder. I tidsrummet fra april til oktober var der vand (sommervand), og medlemmerne kunne hente vand ved tappestederne. Anlægget kostede 57,32 kr. pr parcel. Det fungerede indtil 1953, hvor det blev nedlagt til fordel for et kommunalt vandværk, som forsynede hele strandområdet med rindende vand.
Badning var besværligt for der var åbenbart et bredt bælte af mudder og siv, der skulle passeres for at komme ud til det rene(re) vand. Derfor var en af de første aktiviteter opførelse af en badebro. Det skete i 1948 eller 1949. Broen blev placeret i forlængelse af Søvangs Alle ved en kanal, hvor flere og flere grundejere havde både liggende, så den kunne samtidig fungere som bådebro. Broen har ikke været solid nok til at kunne holde bådene. Bådejerne måtte derfor ikke fortøje deres både til broen men skulle bruge fortøjningspæle. På land blev der lavet en sten/grus rampe på den bløde bund ud til broen. Hvor lang broen oprindelig var, fremgår ikke af referaterne, men i 1951 blev broen forlænget til 150 meter, og i 1953 med yderligere 5 meter. Broen og rampen krævede hvert år en stor indsats såvel arbejdsmæssigt som økonomisk. For ikke at blive ødelagt af is og sne, måtte den tages ind om vinteren og sættes op igen om foråret. Alligevel blev den hærget af vind og vejr, så den krævede meget vedligeholdelse og fornyelse. Rampen måtte også forbedres og forstærkes næsten hvert år. Beboere udenfor foreningen fandt det attraktivt at bruge broen, men det var ikke velset, for de deltog jo ikke i det store arbejde (eller økonomisk) med vedligeholdelsen, så derfor blev der opsat en låge med hængelås, hvortil kun foreningens medlemmer havde nøgle.
Allerede fra de første år oplevede man at medlemmer kom i restance med betaling af kontingent, men foreningen anlagde fra starten en hård linje og sendte dem til inkasso.
I 1949 ønskede man opstillet en telefonboks, men det blev afslået af telefonselskabet.
I 1949 fremkom også et ønske om at få husnumre.
Efter anmodning til NESA fik de første huse indlagt elektricitet i 1949.
Samme år undersøgte foreningen ommulighed for afhentning af renovation. En ugentlig afhentning ville koste 5 kr. for dagrenovation og 5 kr. for natrenovation eller 8 kr. for begge dele. En kommunal ordning kom først i stand i 1961, og det gjaldt i tidsrummet fra april til oktober.
I vejsiderne var der i starten grøfter til bortledning af vand, men i 1953 blev de opfyldt, og afledning af overfladevandet blev overladt til dræn.
I starten var der udkørsler fra de enkelte veje til Køgevej, men formentlig p.g.a. stigende trafik på Køgevej blev det uhensigtsmæssigt, og disse blev lukket. Pileskovvej blev lukket i 1957 og i stedet forbundet til Tranegilde Strandvej.
Vejbelysning blev etableret i 1959.
I de første år brugte man fra foreningens side også meget energi på bekæmpelse af skadedyr. Hver forår sprøjtede man (fra fly og fra håndbåret sprøjte) for at reducere myggeplagen. Man fik også kommunen til at medvirke til bekæmpelse af mosegrise, muldvarpe og rotter.
Vejene har i alle årene krævet en stor arbejdsmæssig indsats med vedligeholdelse. I 1950'erne blev medlemmerne mindst en gang årligt kaldt sammen til pligtarbejde med reparation af vejene, fordi der især i svingene blev kørt for stærkt og fordi der var meget tung trafik af lastvogne, som vejene ikke kunne bære. Foreningen stod selv for reparation og vedligeholdelse af vejene med grus, sten og tjære. I 1963 blev vejene offentlige og vedligeholdelsen blev overtaget af kommunen (mod betaling). Egentlig asfaltering skete først omkring 1968.
Herunder ses et kort over foreningens geografiske område.
|
